Der sker ikke rigtig noget på rentemarkederne og det er tankevækkende! Det er ikke fordi der ikke sker noget. Den politiske og økonomiske usikkerhed er meget høj og man spørger sig selv: Er vi helt ude på kanten – eller er der slet ikke nogen kant?
De lange renter ligger ikke på bundniveauet, men vi er ikke langt fra. Et 2,5 %, 30-årigt lån med afdrag handles lige omkring kurs 100, mens den tilsvarende afdragsfrie obligation ligger ca. 1,5 point lavere. De korte renter er lige omkring 0 %. De netop afsluttede rentetilpasninger til 1. april lyder på hhv. -0,07%, 0,05% og 0,43% for hhv. F1, F3 og F5 lån med afdrag. Renterne er stort set enslydende uden afdrag og der er naturligvis tale om nye rekorder.
Det er dog lidt underligt! I 2016 var der store og vigtige politiske begivenheder, der burde få konsekvenser for markederne. Vi tænker naturligvis på Brexit og valget af Donald Trump i USA, men der sker stadig ikke noget.
Man kan spørge sig selv om det er fordi, disse begivenheder alligevel er ubetydelige i en større sammenhæng. Det kunne være, at Europa vil bevare det nære samarbejde imellem landene, og at Storbritanniens meget bastante udmelding om at gå sine egne vegne og forlade et mangeårigt politisk, kulturelt og økonomisk fællesskab, i virkeligheden ikke betyder noget. Det kunne også være, at Donald Trump alligevel ikke er så slem endda, og at ”twitter-diplomati” og brugen af ”alternative sandheder” ikke har nogen betydning for den virkelige verden og økonomi. Det kunne være, at politikerne er blevet så fjerne og deres indflydelse så lille, at det er blevet til et reality show, hvor udmeldingerne skal blive mere og mere ekstreme for at fastholde publikums interesse og stemme.
Der er dog også en anden forklaring: Det kunne også være, at de politiske ændringer, som vi ser nu, er så voldsomme, at ingen ved, hvor de bør føre hen – endsige bare formulere nogle plausible scenarier. I den situation er det jo ikke til at vide om renten skal gå op eller ned. Med andre ord – der er ingen grund til at løbe i en bestemt retning, hvis man ikke har nogen idé om, hvilken retning der er den rigtige.
Et naturligt spørgsmål at stiller er: Kan en folkevalgt regering (i USA og England) med hånden på rattet, styre et lands økonomi ud over afgrunden og måske rive os andre med? Der er eksempler på det! I Venezuela lykkedes det for en demokratisk valgt præsident med et bredt folkeligt mandat at køre landet fuldstændig i sænk.
Der er dog nok forhastet at sammenligne USA og England med Venezuela. Den amerikanske økonomi er formidabel, og den har klaret mange stød og slag gennem tiden, og det amerikanske politiske system er fyldt med ”check and balances”, der betyder, at magten bliver fordelt på mange hænder. Det mindsker risikoen for en katastrofe voldsomt. Den engelske økonomi er også stærk, og den skal nok klare sig, selvom Brexit nok vil betyde, at den almindelige englænder bliver fattigere.
Den danske økonomi er pivåben. I 2014 udgjorde eksporten 53 % af BNP, og det betyder, at vi er dybt afhængige af, hvad der sker udenfor landets grænser. Usikkerhed og uro andre steder i verden kan på kort sigt have en positiv effekt på dansk økonomi, som da kronen pludselig fik status som flugtvaluta under krisen i Grækenland. På lang sigt er vi dog afhængige af, at det går godt alle steder i verden.
Det går også godt i dansk økonomi lige nu. Der bygges og investeres. Ejerlejligheder handles til skyhøje priser og næsten alle andelsboliger sælges til maksimalprisen. I den situation er det let at læne sig tilbage, nyde festen med de korte renter og slappe af.
Vi har dog et meget fast greb om rattet og tryghed er ikke den dominerende følelse. Vores anbefaling flytter sig stille og roligt fra korte til lange renter. Vi mener, at vores kunder bør overveje behovet for at gå over til fastforrentede konvertible lån i et eller andet omfang.
For andelsboligforeningerne, er det vigtigt ikke kun at tænke på foreningens lån, men også på andelshavernes betalingsevne. Har man en meget høj andelskrone, og mange nye andelshavere, bør man huske, at de nye andelshavere typisk vil have meget store og udsatte variabelt forrentede lån. Disse andelshavere vil blive ramt meget hårdt, hvis renten stiger.