Vi lukker vores kontor på Enghave plads og flytter alle folk til vores hovedkontor i Valby.

Vi har været på Enghave Plads siden 2005. I starten var vi kun 5 medarbejdere. Nu er vi efterhånden mere end 60 personer i hele organisationen, og langt de fleste sidder på hovedkontoret i Valby. Kontoret på Enghave Plads er derfor blevet en lille og lidt afkoblet del af ”huset”. Derfor har det også længe været et ønske hos vores medarbejdere, at vi kunne samle alle på én adresse igen. Det giver en mere velfungerende og fagligt stærkere organisation.

Vi ville gerne være blevet på Vesterbro, og det er med en vis vemod, at vi flytter de sidste medarbejdere og lukker kontoret, men vi har ikke kunne finde passende lokaler i kvarteret.

Samtidig har vores udlejer netop tilbudt at udvide vores lokaler i Valby til det dobbelte. Dermed kan vi nu tilbyde vores folk rigtig gode fysiske rammer, samtidig med at der også bliver plads til endnu flere.

Vi er stadig tæt på! Vores hovedkontor ligger på Gammel Køge Landevej 55, 2500 Valby. Ca. 200 m. fra Toftegårds Plads. Det tager ikke mere end 7 minutter i bil og max. 10 minutter på cykel fra Enghave Plads. Se evt ruten her >>>

Kontoret på Enghave Plads lukker, og medarbejderne flytter til Valby den 11. december 2015. Man kan herefter ikke længere aflevere fysisk post eller fakturaer mv. på Enghave Plads. Vi opfordrer til at man scanner og sender pr. e-mail i stedet. Ønsker man frankerede svarkuverter til fakturaer og andet kan dette rekvireres på: kontakt@administrationshuset.dk.

Man er selvfølgelig også meget velkommen til at kigge forbi kontoret på Gammel Køge Landevej!

Vi er kede af den ulejlighed, som flytningen vil medføre, og vi ved, at vores medarbejdere også vil savne vores hyggelige kontor og de beboere og bestyrelsesmedlemmer, der kigger forbi i dagens løb.

Samlet set vil vi dog skabe en bedre arbejdsplads, og vi vil strække os til det yderste for at gøre ændringen let for jer!