Vestre Landsret har d. 19. november 2015 afsagt dom i en sag om renteswaps.

Sagen har haft en vis bevågenhed i medierne.

En andelsboligforening havde rejst krav om erstatning mod Jyske Bank, da foreningen mente at være blevet utilstrækkeligt rådgivet i forbindelse med indgåelse af swap-aftalen tilbage i 2006.

Ved retten i Viborg var Jyske Bank blevet dømt til at betale erstatning til andelsboligforeningen, men nu har Landsretten frifundet Jyske Bank.

Dommen er ret kompliceret, og den gennemgår rådgivningen forholdsvis detaljeret. Landsretten konkluderer, at der blev ydet utilstrækkelig rådgivning fra Jyske Banks side i forbindelse med indgåelse af aftalen om renteswap.

Rådgivningen havde været så utilstrækkelig, at foreningen var berettiget til at ophæve swapaftalen og dermed frigøre sig fra den indgåede aftale. Det har en vis interesse, at dommen opstiller meget strenge krav til den rådgivning, som skal gives i forbindelse med indgåelse af en renteswapaftale.

Jyske Bank ender imidlertid med at blive frifundet, fordi foreningen først i 2010 fremsatte indsigelse mod aftalen. Foreningen levede således med renteswapaftalen i ca. 4 år, før man gjorde noget ved det. Det betyder, at der foreligger passivitet.

En pudsig afgørelse

På mange måder virker afgørelsen meget pudsig. Både retten i Viborg og Vestre Landsret afviser nogle af påstandene som upræcise, men det har nok mindre betydning for sagen set i perspektiv.

Mere besynderligt er det, at Landsretten anfører, at foreningen lagde afgørende vægt på, at boligafgiften ikke kunne komme til at stige. Det er jo netop en af renteswappens grundegenskaber, at renten lægges fast – i den konkrete situation til 4,48 % p.a. i 30 år.

Det forekommer oplagt, at renteswappen ikke garanterer imod øgede udgifter til skatter, drift og administration.

Nogle af de vigtige forhold som ellers har givet anledning til kritik af renteswaps, og som retten i Viborg også nævner, nemlig kursfølsomhed og pris, mener Landsretten, at Jyske Bank ikke skulle rådgive om. Det var der ikke praksis for i 2006 ifølge en udtalelse fra Finansrådet.

Kritikken virker derfor skudt ved siden af målet.

Til gengæld bliver Jyske Bank frifundet på grund af passivitet, og det betyder nok, at alle de andelsboligforeninger, som har indgået aftale om en renteswap tilbage i 2006-2008 ikke vil kunne rejse sag længere.

Videre til Højesteret

Andelsboligforeningen har allerede tilkendegivet, at sagen skal videre til Højesteret, og det bliver derfor nok ikke til mere end en kort parentes i den retspraksis, der er ved at udvikle sig om andelsboligforeninger og renteswaps, hvor en masse andelshavere føler sig dårligt behandlet.

Der vil sikkert også i fremtiden komme andre angreb på renteswapaftalerne, og dette – lidt kedelige kapitel – i den nyere finanshistorie vil derfor næppe være forbi foreløbigt.

Vi har altid ment, at lange renteswaps var uegnede til at indgå i finansieringen af andelsboliger, men man bliver også nødt til at huske på, hvilken virkelighed, som var gældende på daværende tidspunkt.

Renten var noget højere end den er i dag, og der var en udbredt frygt for, at vi ville opleve stigende renter. Det efterfølgende scenarie med kraftigt faldende renter var slet ikke aktuelt.

Samtidig var mange rådgivere slet ikke bevidste om, at formueværdien af en renteswap skulle bogføres i foreningens regnskab, og det blev først endeligt fastslået af Højesteret i 2013.

Der var derfor omstændigheder, som gør det mere forståeligt, at folk indgik de aftaler.

Man skal også huske på, at renteswaps har de samme uheldige finansielle egenskaberne som inkonvertible realkreditobligationer, der dukkede op midt i 1980erne. Dengang havde folk ikke fantasi til at forestille sig, at renten ville falde ned under 11 %.

Da renteswaps dukkede op hos andelsboligforeningerne i midten af 00'erne havde de fleste lykkeligt glemt historien om de inkonvertible lån, og sådan har historien det med at gentage sig selv med passende mellemrum.

Vi forventer da også, at der om ca. 10 år igen kommer et eller andet nyt uigennemsigtigt finansielt produkt, som finder vej ud til forbrugerne/foreningerne. Hvem det kommer til at ramme, kan vi selvfølgelig ikke sige noget om, men vi har en klar målsætning om, at det ikke skal være nogen af de foreninger, som vi administrerer.