Den aktuelle gældskrise i Europa og forholdene i Grækenland påvirker de danske lånemarkeder meget direkte disse dage. Vi har en række lånesager i gang og vi ved at mange af jer overvejer låneomlægninger, så hermed et par anbefalinger til hvordan man kan forholde sig under den meget specielle situation vi har i øjeblikket.

En truende græsk statsbankerot som udløser kolossale tab i en i forvejen svag europæisk banksektor og muligvis splitter euroen. En gældskrise der for alvor rammer Italien og måske breder sig til flere store økonomier. Et politisk stemningsskift der ikke længere muliggør flere redningsforsøg gennem overførsler fra nord til syd. Dette er alle forhold som gør at vi står i en ekstremt kompliceret og ugennemskuelig situation lige nu.

Kun meget få økonomer tør spå om hvad der kommer til at ske den kommende tid og den centrale konklusion må i al sin enkelthed være at usikkerheden er meget stor. Dvs. at ingen reelt kan komme med fornuftige bud på hvilke mekanismer der kommer til at styre renten de kommende år.

Den nuværende situation har ikke umiddelbare historiske fortilfælde. Man har set lignende tillidskriser før og statsbankerotter er set mange gange. Men det nye er at det denne gang sker i en hidtil uset globaliseret økonomi, i et kronisk overbelånt Europa og USA og inden for et euro-samarbejde, som sætter nogle nye rammer for hvilke løsninger politikerne har til rådighed. Politikerne er, set i et historisk perspektiv, også meget begrænsede i deres handlemuligheder. Dette skyldes at selv de bedre stillede europæiske økonomier, som den danske og tyske, ikke bare kan øge deres gæld da også de skal holde sig appetitlige for obligationsinvestorerne.

Som normalt vil vi heller ikke nu spå om fremtiden og renteudviklingen. Når vi analyserer situationen kan vi opstille uforholdsmæssigt mange realistisk scenarier der svinger fra totalt sammenbrud, over let recession til (med lidt god vilje), at vi har nået bunden, og at det vender snart. Men hvordan renten vil udvikle sig i disse scenarier er ekstremt usikkert. Vi kan både se scenarier med fortsat meget lavt rente i lang tid og man kan også nemt opstille scenarier med stigende rente. Enten som følge af inflationsfrygt eller tillidsbaserede afsætningsproblemer på obligationsmarkederne.

Hvad gør man så? Man søger svaret i usikkerheden selv, mere end i renteforventningen. Nå usikkerheden er meget stor, så må man overveje med sig selv om man skal søge at dække sig lidt ind – selv om sandsynligheden for et meget ubehageligt scenarie er lavt.

Anbefalinger:

Hvis man har rentetilpasningslån eller er ved at hjemtage nye lån, så kan man lige nu følge én af tre grundlæggende strategier:

1. Ingen afdækning: Tror man at vi, som følge af lav vækst eller recession, vil holde en lav kort rente i lang tid endnu og har man råd til at tage en rentestigning hvis den kommer, så skal man blive stående i den korte rente (F1 og cibor). F1-renten tegner til at slå en ny bundrekord til jul og både i et scenarie med mild recession og et med langsom genkomst kan vi se lav kort rente i lang tid. Men man skal have råd til at renten stiger!

Denne løsning er også relevant, hvis man en gang har valgt en strategi med kort rente (som at købe benzin til dagspris). Man skal som udgangspunkt være tro mod sin strategi også i de svære år. Særligt hvis man ikke kan se et klart billede, som man skal reagere på.

2. Kort afdækning gennem det værste: Tror man grundlæggende på at det er rigtigt over lang tid at stå i den korte rente, og har man gjort det med succes nogle år, men synes man at den aktuelle situation er lidt for meget af det gode, så kan man nu meget billigt sikre sin rente i f.eks. 5 år. Dette kan gøres med en profilændring, et nyt F5-lån eller ved at tegne et renteloft oven på et eksisterende lån. Idéen er her, at om fem år skulle vi gerne være igennem det værste og kommer der i den mellemliggende periode en større stigning i renten, så har man tid til at indrette sig efter det.

3. Lang afdækning: Tror man grundlæggende at renten må stige eller har man ikke råd til væsentlige rentestigninger på mellemlang/lang sigt, så skal man benytte lejligheden til at gå i et fastforrentet 4% lån nu. Logikken er her, som vi tidligere har omtalt, at den korte rente i en sund økonomi teoretisk set skal have et niveau omkring 4.5%. Det er det man nu kan få en risikofri fast rente til. Sandsynligheden for at man kommer til at fortryde et 4% lån, hvis man er til fat rente, er ret lille. Men sikkerheden har også en pris i form af en markant højere rente i den aktuelle situation.

Vi står til rådighed for en yderligere drøftelse. Husk at den enkelte lånebeslutning også skal ses i sammenhæng med ejendommens/ejerens øvrige lån og økonomiske situation!