I maj 2006 er der kommet nye regler om huslejenævnets kompetence ved lejeres tilsidesættelse af skik og orden. 

Reglerne er tænkt til at gøre det lettere at behandle sager om lejere, der ikke overholder husordenen.

Umiddelbart indebærer reglerne dog, at en udlejer skal indbringe en husordenssag for huslejenævnet med henblik på at få pålagt lejeren en "retsfølge", inden der kan ske ophævelse efter lejelovens § 93, stk. 1, litra g.

Den efterfølgende sag burde derefter blive lettere, men da lejere naturligvis stadig skal have den samme retssikkerhed som tidligere, er det dog ikke sikkert, at den efterfølgende retssag vil blive lettere eller hurtigere.